Dengang jeg drog af sted………..

Dengang jeg drog af sted……….. og var fastelavnssoldat.

Sådan kan man vel godt begynde historien om fastelavnsdrengene, en skik som har eksisteret i mange år, helt hvor mange, er der delte meninger om. Men ifølge kristendommen er fasten jo afholdt lige så længe som den har eksisteret. Der har været mange lege og ritualer som gennem tiderne er foregået i forbindelse med fasten. Mange af disse har vi i nutiden overført til nytårsløjer, slå potter på dørene og forskellige løjer i udklædninger og mange andre ting.

Selve soldatertraditionen, tror jeg, er opstået efter krigen i 1848-50, (treårskrigen) hvor general Rye´s tropper lå indkvarteret i Østjylland, ude på Djursland, og det nordlige Fyn. Og det er kun i dette  område at traditionen med fastelavnsdrengene er. Det var jo en krig Danmark havde deltaget i, mod Tyskland, hvor udfaldet var til Danmarks fordel, og herefter var der en vis stolthed ved at være soldat.

Efter Olav Rye´s  soldater havde trukket sig fra området, på de gårde hvor de lå indkvarteret, blev det sjovt for karlene at lege soldater. Det blev til, at man red rundt og sang, bad om penge og naturalier til en fest om aftenen i en gildesal, her blev så lavet mad af det givne indsamlede og arrangeret musik til dans. Før dansen skulle der findes en dronning og en prinsesse. Nogle steder foregik dette ved at pigerne blev stillet i en rundkreds, eller række, hvorefter kongen og prinsen med bind for øjnene, følte sig frem til den rette udkårne. Noget var måske også aftalt på forhånd, der kunne jo laves små vink, så man kom i de rette arme.

På nogle egne blev det sådan, at det følgende år skulle ungersvenden følges med den valgte, og danse med hende ved de fester som var i året løb. Man kaldte at have et gadelam og gadebasse.

Det var ikke alle steder man blandede det sammen, da det også var skik ved midsommerfesten.

Det var sjovest at have besøg af disse ryttersoldater sidst på dagen, da var de ofte i lystigt humør, da der også faldt en dram af på de steder man besøgte.

Man havde inden holdt en ringridning, hvor man red under en snor med en ring i, denne ring skulle fanges på en lanse/ stav som rytteren i fuld galop skulle fange, herved blev, konge, prins og fanebærer valgt. Den første ridende hest var altid fanebæreren/fanebærerne. Der er tvivl om hvor længe man blev ved at ride rundt på hestene.