Sådan begynder mange historier, men kan man være sikker på det var et eventyr. Engang i Hvorslev i 1841, blev en lille dreng født af en enligt fruentimmer, han fik navnet Lars Jens Christiansen, men lov fra sin far om at bære hans navn. Forældrene blev aldrig gift, og moderen Ane Dorthe og Lars kom senere til at bo til leje hos en gårdmand i Sahl. Det må have svært for hende, som er betegnet som fattiglem, at få et udkomme til sig og sin dreng.
Men Lars klarer sig og bliver udlært som skomager, han bliver gift med en svensk pige Bengtha. Hun var født i Tryesta, og hun har sin mor med til Danmark hun bor hos dem til sin død. De slår sig ned i Hvorslev og får i årene 1870 til 1879, 5 børn, 4 drenge og en pige. Så kommer eventyret i 1882 får de atter en dreng, og hvor de andre børn har fået 2 fornavne og et efternavn, får denne dreng 5 for/mellemnavne og efternavnet. Han bliver døbt Christian Emil Kragh Juhl Vind Christiansen. Hvorfor får han navnene på Greven på Frijsenborg? Hvad relation kan der være mellem skomageren og greven udover sko og støvler. Måske boede skomageren til leje i et hus som dengang tilhørte grevskabet, som jo dengang stadig ejede kirkerne, og de huse som hørte dertil. De såkaldte kirkehuse, som kunne være huse som blev overtaget af kirkerne, hvis der ingen arvinger var til dem. Så havde kirkern, altså greven ret til at sælge eller udleje dem. Var greven far til barnet? Han var berygtet for at have uægte børn på egnen. Moderen var på det tidspunkt 39 år. Hun og skomageren får en lille pige i 1885. Så hvad kan anledningen være til den navngivelse. Barnet med det grevelige navn blev uddannet urmager og arbejder i København, hvor han bliver gift med Vilhelmina, de får ingen børn. Ved folketælling i 1930 bor de i Nansensgade 33 i Kbh. Deres forretning ligger i Nyhavn 1, senere ser det ud til at de flytter både den selv og forrretningen til Nyhavn 6. konen står som hjælper i forretningen med pusning og salg. Da Christian Emil dør bliver han indskrevet i Hvorslev kirkebog så det formodes at han er kommet hertil og blevet begravet. Men stadig er det en historie som nok aldrig får en ende. Jeg har talt med et oldebarn til den ældste af skomagerens børn, som aldrig havde hørt om ham med det underlige navn i familien.
Skrevet af Gerda Kristensen